Hvor skal vi kigge hen, når (ikke hvis) konkurrencen på AdWords bliver for hård?

Google AdWords er et hit for flere og flere virksomheder… Men hvad sker der, når konkurrencen spidser til?

Er du ny, eller kender du ikke så meget til Google AdWords.
Så må jeg i denne omgang desværre skuffe dig, for det er ikke det, dette indlæg skal handle om. Til gengæld kan jeg henvise til min gode ven og kollega Morten Kyvsgaard, som har skrevet et mere dybdegående indlæg om selve Google AdWords, og hvordan du som virksomhed kan tjene penge derpå. Se mere om det HER

Google AdWords på et hårdt konkurrencepræget marked

Dette indlæg skal i højere grad handle om fremtiden. Uden at det skal lyde som om at vi har svaret, for så naive er vi dog ikke. 😉

Derfor vil vi dog alligevel forsøge at komme med et bud på, hvordan online annoncering og tiltag i den digitale markedsføring vil udvikle sig.

Flere og flere af dine konkurrenter begynder at bruge Googles services, og det gør det dyrere for dig som annoncør at købe dig til annonceplads.

Vi er i Danmark så heldige, at der i mange brancher, stadigvæk er rigeligt plads til at kunne skabe god forretning, da konkurrencen ikke er så hård endnu.

Der er dog ingen tvivl om, at det over den kommende årrække bliver svære for nogle virksomheder at tjene penge på AdWords, hvis prisen fortsætter med at stige.

Ser vi f.eks. på det amerikanske marked, hvor der er langt flere om buddet, er det ikke unormalt, at man i nogle brancher kan risikere at betale op mod 2-300 kr. eller mere, for et enkelt klik.

… Ja –  Den er god nok.. 2-300 kroner!!

Så er dine 3-6 kr. pr. klik lige pludselig ikke så tossede. 😉

Der skal med andre ord ikke de store matematiske evner til, for at regne ud at det kan være svært at tjene penge på AdWords i USA.

Specielt hvis vi går ud fra tankegangen om at en gennemsnitlig hjemmeside kun konverterer ca. 2-3% af de besøgende.

Hvilket rent faktisk er tilfældet.

 

Et praktisk eksempel

Lad os bruge ovenstående tal, og få et mere håndgribeligt scenarie.

Vi kan bruge en tømrer som eksempel.

En tømrer med beliggenhed i Aalborg kunne eksempelvis købe sig til gode placeringer på søgeordet “tømrer i aalborg”.

Lad os sige at det koster dig 200 kr. for hvert besøg Google giver dig på din hjemmeside, og at denne hjemmeside kun konverterer 2% af de besøgende. (dvs. at kun 2% reelt ender med at handle i din forretning).

I dette scenarie koster det dig altså 20.000,- at få 100 besøg på din hjemmeside fra Google AdWords. Hvoraf kun 2 rent faktisk ender med at lægge penge i din butik.

Når man er tømrer kan det måske i virkeligheden godt svare sig, hvis bare én af disse kunder er en stor ordre.
Er det dog 2 ordre på udskiftning af 2 gulvbrædder, er det nok ikke de 20.000,- værd.

Heldigvis er det langt fra de beløb vi arbejder med i dag, men faktum er, at det kan blive en realitet nogle steder i landet om nogle år, når konkurrencen bliver højere.

Hvor vil jeg hen med det her?

Til dagligt i vores arbejde, ser vi ofte virksomheder, som prioriterer at bruge oceaner af penge på Google AdWords, ganske enkelt fordi det giver flere penge igen.

Vi ser også mange virksomheder, som har svært ved selv at tjene penge på det, og derfor hyrer specialister til at optimere deres annoncer og setup, så det tjener sig bedst muligt hjem.

Der hvor vi dog ser en meget underlig tendens, er på hjemmesiderne, som alt denne betalte trafik ledes ind til.

I mange tilfælde er mange af dem slet ikke optimerede til brugernes behov og adfærd i 2018, og det er virkelig her, mange virksomheder skyder sig selv i foden. Specielt på de hårdt konkurrenceprægede markeder.

Det er ofte meget små justeringer der skal til for at øge konverteringsraten på en webshop med en halv- til en hel procent.
Så tænker du måske, at det lyder af meget lidt – og det er det måske også, men i den grad værd at tage med.
I mange tilfælde, kan den ene procent faktisk være hele forskellen på, om din annoncering er rentabel eller ej.

En lille succeshistorie fra en af vores kunder

Vi lavede sidste år en ny hjemmeside for www.trappist.dk, som på daværende tidspunkt fik sin primære trafik fra Google AdWords. Det genererede en smule salg, men langt fra nok. De kunne meget nemt have valgt at skrue op for deres annoncebudget og satse på at det gav mere i omsætning, hvilket det temmelig sikkert også ville have gjort.

Efter en god snak, blev vi dog enige om at det ville være fornuftigt at lave opgradering af deres webshop, for bedre at imødekomme den digitale forbruger i år 2018. Vi fik lavet en side som, for det første var mobiloptimeret, og havde et købsflow, som var vant for målgruppen, og dernæst løftede vi designet, og gjorde det personligt og troværdigt.

Efter det første år med den nye hjemmeside tredoblede salget, uden at bruge så meget som én krone ekstra på markedsføring. Tværtimod.

Og dét, er noget man som webshop-ejer kan tage at føle på.

Kig på din hjemmeside, før du skruer op for dit annoncebudget

For at opsummere, handler det her indlæg altså om at få øjnene op for, at der ofte er guld at finde, i at optimere dit website både teknisk, men også designmæssigt. Specielt hvis du bruger mange penge på annoncering.

Vi ser ofte virksomheder som får deres penge 3-6 gange igen, for hver krone de bruger på online annoncering, hvilket jo er rigtig flot.

Her er det letteste i verden naturligvis at skrue op for budgettet, for at tjene endnu flere penge.

Men endnu bedre var det vel i virkeligheden at se på, om man kunne optimere på antallet af de besøgende på hjemmesiden, der foretager et køb, og derved måske få pengene 8-10 gange igen, og derefter skrue op for annoncebudgettet.

Desværre ser vi lidt for ofte at prioriteringen er omvendt, og det først er når det bliver for svært at tjene penge på AdWords, at der bliver set på problemerne der måtte være på hjemmesiden.

Vores lille spådom

Vi tror på, at der i fremtiden bliver et langt højere fokus på at konverteringsoptimere sin hjemmeside. Ene og alene af den årsag, at der er en grænse for, hvor strategisk smart man kan være, og hvor meget man kan optimere sit annonce-setup på AdWords. Uanset hvor dygtige specialister du arbejder med, vil der til sidst være mest at hente, ved at skrue på knapperne på din hjemmeside.

Nogle af de ting vi ser på når vi laver annoncering, er blandt andet den side, din annonce sender den besøgende ind til.

Ofte ser vi at en AdWords-annonce sender den besøgende ind til en forside, hvilket i mange tilfælde er fejl nummer 1.

De fleste forsider er ofte en ret gennemgående præsentation af din virksomhed, så som: Hvem der står bag, hvilke ydelser eller produkter i leverer, hvor meget det koster, og listen kan være meget længere.

Det er i mange tilfælde ikke optimalt at sende trafik fra Google Adwords ind til en sådan side, da de i forvejen er ret langt i beslutningen om at foretage et køb af din ydelse eller produkt, og meget af den information derfor er overflødig.

Det handler derfor i højere grad om at gøre sig nogle tanker om, hvilken forhåndsviden eller motivation den besøgende har forud for besøget på din side, og derved tilpasse den information der er på siden dertil.

Vi arbejder ud fra 6 punkter, som gerne skal være til stede på en god landing-side:

  1. Overskrifter og titler skal fange opmærksomheden og skabe interesse, samt imødekomme besøgendes forventninger fra annoncen
  2. Billeder og video skal skabe et visuelt match i forhold til forventninger og skabe en stemning, samt formidle vigtige pointer
  3. Dine fordele og funktioner i forhold til produkt og konkurrenter skal være tydelige
  4. Der skal opbygges troværdighed til dit produkt eller brand hos målgruppen (dette kan opnåes gennem flere metoder)
  5. Der skal forventningsafstemmes i forhold til, hvad man som kunde kan forvente af en handel hos jer
  6. En effektiv call-to-action – En grund til at foretage den ønskede handling nu, og ikke vente

Skal vi tage et kig på din hjemmeside og annonce-setup?

I samarbejde med Kyvsgaard Kommunikation, leverer vi en komplet løsning indenfor både hjemmesider/webshops og online markedsføring.

Vi tager gerne en snak med dig om, hvordan din løsning ser ud i dag, og om du også får nok ud af din annoncering. Uden det skal koste dig en krone. 🙂

Vi håber på at høre fra dig.

 

T: +45 40 73 71 49
M: kontakt@skarpt-design.dk
A: Østre Allé 6, 9530 Støvring

Tjek os ud på de sociale medier